danske-havecentredpf_logo_lilletysk_logo

Forside arrow Info
Info Udskriv

De seneste fem år er Månedens Plante jævnligt dukket op i dagblade, lokalaviser og ugeblade.
Månedens Plante er en sæsonaktuel prydplante med gode egenskaber, der fortjener opmærksomhed blandt danske haveejere. Månedens Plante er både nye spændende arter og sorter og gode, gamle kendinge, der bliver overset i det store sortiment, der tilbydes i havecentre og planteskoler.
Månedens Plante er altid en robust og hårdfør plante, der udvikler sig smukt under danske klimabetingelser.

Nu går kampagnen for Månedens Plante ind i sit sjette år. Mere intensiv og mere målrettet til danske forhold end nogensinde. Danske producenter i Dansk Planteskoleejerforening (DPF) og danske plantehandlere i Danske Havecentre (DH) er med til at udforme kampagnen i samarbejde med PPH i Holland, og udvælger med omhu Månedens Plante måned for måned, så den passer til stilen i de danske haver, til vore klimabetingelser og til det lokale udbud.
Fremover vil der være en Månedens Plante 12 gange om året mod hidtil 8.

Kendskabet til Månedens Plante spredes fortsat med en pressemeddelelse om plantens kvaliteter og dyrkning fulgt af et smukt farvebillede til fri disposition. Pressemeddelelserne kan selvfølgelig også bruges som informationsmateriale til forbrugerne i butikkerne.
Desuden omfatter kampagnen nu en sidegevinst i form af tre temaartikler hvert år. Temaartiklerne er bredere historier med forslag til planteanvendelse og fyldt med inspiration.

Al information om Månedens Plante og Temaartiklerne vil være at finde på denne www.adresse. Her kan såvel presse som detailhandel og forbrugere altid finde ny, spændende information om aktuelle planter og masser af inspiration.

Information om Månedens Plante og andre PPH aktiviteter i Danmark kan fås hos:

Danske Havecentre
v. Per Boisen-Andersen
Hvidkærvej 29
5250 Odense SV
Tel: + 45 66174489
Fax + 45 66174459
Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den

 
© 2010 Maanedens Plante